Turen går til Schweiz. Inden jeg får alvor skulle afprøve de reteromanske bjerge, tog jeg en lille smuttur til Zürich. Efter et par dage var det endelig tid til at tage af sted til de ”rigtige” bjerge. Sammen med Fabs fra SDU tog jeg toget til Vourz/Waltensburg i det reteromanske. Ved banegården i Vourz løb vi direkte ind i den vestfrisiske del af deltagerne. Bussen op til hytten var allerede kørt, derfor fandt vi os sammen i den nærmeste krog. Efter den første øl, kaffe, the gik turen videre til vores hytte. Det hele lignede et nul stjerne hotel, til gengæld befandt pisten sig lige foran døren. Om aftenen var så småt alle deltagere ankommet. Efter aftensmaden mødtes vi for at deltage i en fakkel gåtur til ”Munt s. Gieri” en gammel borg, der i dag kun er en ruin. Selvfølgelig var der også tid til spøgelseshistorier og wrestling i reteromansk stil. Den første dag på pisten var den hårdeste, i hvert fald for begyndere som mig. Mens andre allerede var højt oppe, bøvlede jeg stadig på den såkaldte ”baby piste”. Heldigvis var der nok eksperter til at hjælpe og efter et par dage gik det op of ned ad pisten. Efter en hel dag på banen, var der tid til mere eller mindre kulturelt program om aften. For eksempel: et quick kursus i reteromansk, foredrag om en trekking tur i Nepal, et jazz koncert og selvfølgelig et besøg i den lokale diskodasko. Forhåbentlig er nordfriserne med igen, når reteromanerne byder velkommen til den næste snowexchange.
