Mindretal i Tyrkiet, oktober 2010
Mellem Europa og Asien ligger kulturhovedstaden 2010: Istanbul. Kaotisk og uden nogen plan forsøger millioner af mennesker at sno sig gennem byen. Midt i det hele prøver en lille nordfriser at finde sig til rette. Dog uden held. Ah… så kommer der hjælp fra en tysk-tyrker og bestiller to kopper tee til os. Nogle gange virker det som om tyrkerne drikker mere tee end Østfriserne, men denne påstand lader vi stå åben. Hvordan det nu forholder sig… Teen skal drikkes hurtigt, da vi har et stramt program.
Udvekslingen med tysk anerkendte mindretal og sociale og religiøse mindretal blev understøttet af Udenrigsministeriet Berlin og organiseret af borgerforeningen. Jeg tog afsted fra Berlin sammen med 11 andre unge i alderen fra 17-28 mens den anden halvdel fløj fra Frankfurt til Istanbul.
På programmet var der bl.a. Goethe-Institutet, det tyske generalkonsulat, den græske ortodokse kirke, en jødisk kommune, Alevitterne og den armenske avis ”AGOS”. Vores rejsegruppe var meget blandet. Bland de oficiellt anerkendte mindretal i Tyskland var også inoficielle mindretal repræsenteret, som fx tysk-tyrkerne, homoseksuelle og jøder. Målet er at tyske unge som er del af et mindretal kommer i kontakt med tyrkiske mindretal og derved knytter kontakter ikke kun i Tyrkiet men også indenfor Tyskland.
Kort sagt: En meget imponerede uge hvor der ikke kun var udefra kommende impulser men også den interne dialog i gruppen blev søgt og fundet. Forresten var forbundspræsidenten Wulff også i Tyrkiet den samme uge. Belæsset med tyrkisk tee, Raki og mange overvældende indtryk forlader jeg den 12 millioner store metropol – vel at mærke uden tørklæde. Den gæstfrie tyrker siger selvfølgelig farvel på den tyrkiske måde: Farvel, kys her og der, ‚Yakında görüşmek üzere’ Istanbul !
