Et Ailönj teelt – øen kalder

oomramEt Ailönj teelt – øen kalder Denne opfordring fulgte 13 unge nordfriser og nordslesviger og tog til den smukke ø Amrum i fem dage. Vi boede på et hostel midt i klitterne kun få meter fra stranden. En del af vores program var en intensiv cykeltur med en øbo, der viste os seværdighederne i sin hjemstavn. Ved hver attraktion kom han med både kompetente, samt interessante historiske og kulturelle baggrunde. Et andet højdepunkt var den 8 km lange gåtur i vadehavet fra Amrum til naboøen Föhr. Gennem hele gåturen fortalte vores rejseleder os vigtige informationer om denne verdens naturarv. Den vigtigste lektie var dog, at han lærte os „Øjnene åben på vadehavstur“, og således ankom vi uden tab og alvorligt tilskadekomne på Föhr.

Nordslesvigerne lærte frisisk sport, det såkaldte „Gibseln,“ og med det samme leverede vi os, under observation af morede turister, nogle kampe på stranden. Ofte sad vi sammen, snakkede og lærte hinanden bedre at kende.

Den fremherskende stemning var, ikke mindst takket være vejret, en sommerlig lethed. For et øjeblik kunne vi glemme alt undtagen øen. Denne følelse blev kronet på den sidste aften, da alle gik ud for at svømme midt om natten og så det fantastiske morild fænomen i havet. Omkring os lyste og glitrede alger og over os var den stjerneklare himmel. Alle kunne tage en dyb indånding og smile igen, inden vi tog tilbage til fastlandet næste dag – tilbage til hverdagen.

Comments are closed.